Hvordan oplevede DU Krimimessen 2019?

Vi bestræber os altid på at give jer den bedst tænkelige krimimesse år efter år. Derfor har vi brug for jeres hjælp. Hvordan oplevede du Krimimessen 2019? Hvad var godt? Hvad var mindre godt? Hvad kunne vi droppe? Hvad kunne vi have mere af? osv.

Vi har åbnet kassen til ris og ros, så fortæl os din mening, og vi vil tage det hele med i planlægningen af næste års messe.

Skriv din din mening i kommentarsporet herunder eller på vores
facebookside.

På forhånd tak

2 thoughts on “Hvordan oplevede DU Krimimessen 2019?

  1. Hej
    Jeg var med for første gang sammen med min søster og vi har allerede planlagt at deltage 2020 🤗
    Når det så er sagt, så var vi blæst bagover af priserne på forplejningen, f.eks. 30 kr for en cola (25cl), 140 kr for 2 kopper kaffe og 2 hj.lavede sandwich
    Vi synes også det var svært at finde f.eks. Sort og rød scene (hvor lyden var elendig)
    Men hatten af for arrangørerne, det er et kæmpe set-up
    Vi ses 28., 29. Marts 2020

  2. Tak for en rigtig god messe.

    Det vil være rigtig godt, hvis der kommer flere P-pladser til biler med tilladelse til at parkere på handikappladser.
    Når de 4 P-pladser foran Fængslet er optaget, bliver man henvist til en plæne på den anden side. Her er en lang, stejl trappe med små trin. Enten skal man gå op af den trappe eller gå meget langt udenom – i hvert fald for langt for de fleste – måske alle med H-skilt, ligesom trapperne dels er umulige at få en kørestol op ad og for gangbesværede næsten lige så umulige at gå op af.

    P-vagterne henviste til P-pladsen, på trods af at chaufføren viste H-skiltet. Heldigvis kørte jeg med en veninde, der allernådigst fik lov til at køre om foran fængslet for at sætte mig af.

    På trods af Krimimessens størrelse er der kun 4 H-pladser.
    Selvfølgelig er det ikke muligt at lave flere “rigtige” H-pladser i 1½ P-plads’ bredde alene til Krimimessen, men det er muligt at reservere pladser ad indkørslen til handikappede, der ikke har behov for at få en kørestol ud af sidedøren, og som kører i de brede H-busser. Til gengæld kan man reservere de 4 H-pladser og nogle få langs med Fængslets front til H-busser.

    Vi er mange, der kan og må køre bil, selv om vi kun har en kort gangdistance. Belært af sidste år kom vi inden messen åbnede, alligevel var H-pladserne optaget af 4 brede H-biler :o)

    Jeg vil meget gerne deltage igen, men hvis parkeringsforholdene ikke ændres, vil det være umuligt, med mindre jeg kan finde en chauffør.

    Under Krimimessen var der mange muligheder for at sætte sig og holde pauser, ligesom det flere steder var muligt for kørestolsbrugere at komme ind for at høre foredrag mm. F.eks. hjalp de frivillige med at lægge en kørestolsrampe ved indgangen på siden af bygningen med gymnastiksalen, ligesom de også var hjælpsomme, når der var behov for at skubbe kørestolen op ad rampen.

    Venlig hilsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.