Kom med “Ind i den hvide nat” – vind Jakob Melanders nye krimi

I denne uges krimiquiz har du chancen for at vinde Jakob Melanders spritnye bind i Lars Winkler-serien – “Ind i den hvide nat”. Bogen med den meget poetiske titel er syvende selvstændige bind i serien og udkommer d. 7. februar på People´s Press.

For at deltage i konkurrencen skal du blot svare på følgende:

Hvor kan du finde/se/få programmet for Krimimessen 2020?

Skriv dit svar på vores facebookside eller i kommentarsporet herunder. Vi finder en vinder d. 14. februar.

Vinderen bliver offentliggjort på facebook og får desuden direkte besked.


Ind i den hvide nat

Da det maltrakterede lig af en dansk malkeko driver i land på Gilleleje Strand, kommer politiassistent Lars Winkler på sporet af en sag om indsmugling af store mængder af et LSD-lignende stof. 
Under en anholdelse af to klatretyve på Hotel Continental på Nørrebrogade i København, stjæler Nanna Christoffersen fra indbrudsafdelingen hos Bellahøj Politi en statue af Hindu-guden Kali.

Men både kriminelle bagmænd og efterretningstjenesten vil gøre hvad som helst for at få fat på statuen, og snart er Nanna jaget vildt. Trods politiets efterforskning når stofferne ud på gaden, og fire personer bliver indlagt med svære psykoser efter at have indtaget stoffet. Og da de to indbrudstyve bliver brændt levende på genbrugsstationen under Bispeengbuen med rester af det samme LSD-lignende stof i kroppen, må Lars indse, at de to sager hænger sammen. Nanna Christoffersen søger tilflugt i ekskæresten Malenes bordel, mens hun prøver at forlige sig med sin søns kommende svigerforældre, der bestemt ikke er hendes kop te. Og til et sommerbryllup i det idylliske Nordsjælland med udsigt til Øresund og sommernattens smil må de alle indse, at både døden og kærligheden kun er et kys herfra.

I Ind i den hvide nat står Lars Winkler overfor en gammel modstander i sin hidtil mest komplicerede sag med rødder i ulovlige medicinske eksperimenter under Den kolde krig.   

Hvad der før havde været en lettere kuriøs sag om en ko på syre, var nu en fuldt udfoldet efterforskning af et særdeles modbydeligt dobbeltdrab med forbindelse til omfattende narkotikasmugling. 

Mød Jakob Melander på Krimimessen 2020

Se hvor og hvornår i programmet lige her

5 thoughts on “Kom med “Ind i den hvide nat” – vind Jakob Melanders nye krimi

  1. Programmet for Krimimessen 2020 kan ses på Krimimessen.dk samt fås fat på Biblioteker og Bog og Ide Butikker.

  2. Du kan se programmet på Krimimessen.dk , eller hente på biblioteket, hvis du ikke vil betale for at få det tilsendt

  3. Programmet for krimimessen kan ses/fås mange steder, bl. andet på biblioteket. Jeg fik det med hjem fra føtex i dag, hvor det lå frit
    fremme til afhentning.

  4. Det bedste er, at Krimimessens program ligger på denne hjemmeside. Derudover er det luksus, at det også er muligt at få det udleveret på landets biblioteker og hos Bog & Ide.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.