Vind bogpakke med barsk og benhård “Stockholm noir”

I denne uges krimiquiz har du chancen for at vinde en “barsk bogpakke” bestående af de to første bind af Martin Holméns Stocholm-noir serie. Pakken består af “Clinch” og “Nede til tælling” – begge udkommet på forlaget Turbine.

For at deltage i konkurrencen skal du blot fortælle, hvilken kvalitet, egenskab eller profession, du foretrækker ved hovedkarakteren i en krimi.

Skriv dit svar på vores facebookside eller i kommentarsporet herunder. Vi finder en vinder d. 24. oktober.

Vinderen bliver offentliggjort på facebook og får desuden direkte besked.


Clinch

Forlaget skriver: Stockholm 1932. Depressionen, alkoholrationering og den isnende kolde vinter holder byen i et jerngreb. Den tidligere bokser Harry ”Kvisten” Kvist lever af at indsamle gæld fra skyldnere. Han gennembanker en mand, som ikke kan betale, men da han vender tilbage dagen efter for at hente pengene, er manden død og lejligheden brændt ned. Politiet mistænker Kvisten, og han rodes hurtigt ind i en dødbringende omgang katten efter musen for at rense sit navn. Jagten sættes ind på et forsvundet hovedvidne i byens skyggeside, via spillehaller og sortbørsklubber, hvor loyaliteten skifter lige så hurtigt, som pengene bytter ejer. Kvisten konfronteres med glædespiger, morfinister og lejemordere, og det eneste, han kan stole på, er sine næver og sin dårlige hukommelse.

Clinch er en benhård, nordisk noir-krimi, som foregår i et troværdigt historisk miljø – 1930´ernes dystre Stockholm.

Nede til tælling

Forlaget skriver: I andet bind af svenske Martin Holméns superseje stockholm-noir anno 1932 er eksbokseren Harry ”Kvisten” Kvist knap nok kommet ud af fængslet, før byens beskidte underverden trækker ham ind i endnu en speget sag.

I trilogiens første bind, Clinch, var det Kvisten selv, som var anklaget for mord, men i Nede til tælling tager handlingen fart, da Kvisten hører om mordet på hans gode veninde, vaskekonen Beda. Politiet mener, den skyldige er Bedas retarderede søn og vil låse ham inde på et sindssygehospital, men den køber Kvisten ikke, og han indleder sin egen efterforskning af mordet sammen med Bedas datter. Et mord, der viser sig at have tråde til både psykopatiske gangsterbosser, lurvede forbrydere og byens fornemmeste spidser.

Martin Holméns trilogi udkommer på Forlaget Bonnier i Sverige, Karl Ove Knausgårds forlag Pelikanen i Norge, det hippe Pushkin Press i USA og England samt i en håndfuld andre lande. Bøgerne er desuden solgt til serialisering og vil inden længe dukke op i ni afsnit på en streamingtjeneste nær dig. Det er nordisk noir-spænding af højeste kvalitet og af den sejeste slags.


14 thoughts on “Vind bogpakke med barsk og benhård “Stockholm noir”

  1. Jeg tror jeg foretrækker læge eller journalist. Det altid spændende hvordan vinklen kan drejes når det ikke er en politimand som hovedperson.

  2. Hej
    Jeg foretrækker at hovedpersonen er intelligent og har humor, og så må vedkommende gerne have en last eller to og af profession gerne kriminalbetjent. Krydser fingre

  3. Min ynglingskarraktere skal udover at være helt, gerne havde et par skyggesider eller flere.🤔

  4. Jeg kan godt lide, at hovedpersonen er politibetjent m/k. Derfor er min ynglingsperson Carl Mørck.

  5. En hovedperson er perfekt, hvis han/hun afviger fra lidt normen, har humor og ser/forstår detaljer som andre ikke gør.

  6. Det skal være en efterforsker, som kan tænke anderledes og som tør tage chancer i livet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.