Vind et signeret sæt af Carsten Busks krimiserie

I denne uges krimiquiz kan du vinde et sæt af Carsten Busks serie med auditøren Charlotte Winter. Carsten har signeret alle tre bøger og indbygget et bogmærke i samtlige.

For at deltage i konkurrencen skal du blot fortælle os, hvilken krimiserie du holder mest af. Enten i bogform eller som tv-serie.

Skriv dit svar på vores facebookside eller i kommentarsporet herunder. Vi finder en vinder d. 2. januar.

Vinderen bliver offentliggjort på facebook og får desuden direkte besked.


Auditøren

Dette er den første bog om auditøren Charlotte Winter.
En højspændt og alvorlig krimi om terror på dansk jord. Abu al Kaizen, en international eftersøgt terrorist, sidder i en lille lejlighed i Malmø i Stormgatan. Han og hans tilhørere har netop set den danske statsminister Anna Storm på tv annoncere, at EU har bedt Danmark være vært ved en sikkerhedspolitisk konference den 6. maj. Temaet er Fred i Europa.

På Christiania, blot få kilometer fra Christiansborg, er der liv og glade dage, og hashboderne emmer af god stemning. Den gode stemning bliver dog brudt, da en højtstående rocker pludselig falder livløs om på Pusher Street. Mordet trækker spor ind i det danske elitekorps. Ikke langt derfra glider en formummet skygge iklædt Niqab igennem indre by. En målrettet person går I direkte retning af den Israelske Ambassade.

Et puslespil af motiver. Forsømte, forbundne og fortabte sjæle spinder et spind af løgne og bedrag. Intet er, som det syner, og kun en operation i Allerdybeste Hemmelighed kan komme på tale, og Charlotte Winter sendes ud på sit livs hidtil farligste mission. Carsten Busk, sætter med sin debut, et spændende fodaftryk på ”up tempo” kriminal- spændingsroman genren.

Darknet

Charlotte Winther løber en tur i Nørreskoven langs Vejle fjord. Snefnug falder blidt på hendes kolde næse. Der er bare 14 dage til jul. En forsvunden person viser sig, og hun hvivles ind i opklaring af en gruopvækkende sag.

Kriminelle er brudt ind på et topsikret P4 laboratorie i Rotterdam. En forsker fra laboratoriet bliver bragt ind på et lokalt hospital, men dør kort efter ankomsten af uforklarlige årsager. Darknet, internettets onde lillebror tilbyder alt hvad tvivlsomme købere med ikke sporbare betalingsmidler vil have. Og nu er der noget særligt på auktion.

Sporerne trækker i retning af Danois. Danskeren, fra Fremmedlegionens hemmelige verden. Forsvundne og evigt forbundne venner bevæger sig, dybt ind et i kriminelt parallelt univers.Et dæmonisk fællesskab hvor lyset, er mørket.

Stedfortræderen

Stedfortræderen – Manden der arvede en forbrydelse
Det perfekte diktatur fremstår som et demokrati. Et økonomisk fængsel uden vægge hvorfra de indsatte aldrig drømmer om at flygte. En skjult master bag det store scenelærred
gør lande til slaver.

Otto Levin er et af det 21. århundredes største finansgenier. Manden der spåede IT boblen først i nullerne og senest det verdensomspændende finanskrise. Nu vil han afsløre
verdens største finansielle hemmelighed: Hvem der ejer verden.

Den 3. bog i serien om auditøren Charlotte Winter trækker spor ind i Vatikanet og efterkrigstidens bankverden. En højspændt og farlig mission, hvor ens fortid kan være
altødelæggende …

16 thoughts on “Vind et signeret sæt af Carsten Busks krimiserie

  1. Jeg er vild med Linda Castillos bøger om Kate Burkholder – de er velskrevne og eksotiske, fordi hun skildrer Amish-samfundet i USA.

  2. Leif G W Perssons bøger om Lars Martin Johansson er et fyrtårn i krimilitteraturen – med Den døende detektiv som et forrygende punktum. Fremragende – både som bog og som tv-serie/film.

  3. Jeg synes at Jussi Adler-Olsens bøger og filmatiseringer er noget af det bedste som er lavet i Dk.

  4. Leif G W Perssons serie om Lars Martin Johansson er helt forrygende, har både læst bøgerne og set serien på TV, men bøgerne er nu de bedste. Synes faktisk Leif G W Persson er lidt overset, det er en skam, for han er en uovertruffen fortæller med ironi og socialt tilsnit.

  5. Jeg synes det er rigtigt svært at svare på…der er fantastisk mange gode krimiserier, englænderne er rigtig gode og de svenske Wallander og Beck er også fremragende
    På bog siden er det endnu mere vanskeligt…der er alle de nordiske krimi dronninger som i den grad brager der ud af… så jeg har rigtigt svært ved at vælge.
    Mit valg bliver en bog serie, da jeg mener bøger overtrumfe tv. Jeg tænker at jeg vælger ud fra det jeg er i gang med lige nu, så valget falder på Steffen Jacobsen da hans krimier både indeholder et godt plot, spænding, humor og en til tider hvas kommentar til de politiske beslutninger i dagens Danmark

  6. Jussi Adler Olsens bøger om afdeling Q
    Dan Brown bøger og film engle og dæmoner , mv
    Mænd der hader kvinder mv

  7. Der er masser………..
    Ravn – serien af Michael Katz Krefeld,
    Axel Steen – serien af Jesper Stein,
    Niels Bentzon – serien af A.J. Kazinski
    og mange, mange flere………

  8. TV-serien “Mordene i Brockenwood”. Plottene plejer at være skruet godt sammen, så man ofte spekulerer som en rasende på, hvem morderen er, da der er flere oplagte muligheder. De gennemgående figurer spilles rigtig godt, af de medvirkende, som de typer, de nu skal være.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.