Vind “Monsterland” af Lindholm og Zornig

I denne uges krimikonkurrence sætter vi i samarbejde med forlaget “HarperCollins to eksemplarer af Lindholm & Zornigs seneste krimi “Monsterland” på højkant.

For at deltage i konkurrencen skal du blot fortælle os

Har du allerede nu din sommerferielæsning planlagt? Hvilken bog glæder du dig i så fald mest til at kaste dig over i liggestolen under solen?

Skriv dit svar på vores facebookside eller i kommentarsporet herunder. Vi finder en vinder d. 5. juni.

Vinderen bliver offentliggjort på facebook og får desuden direkte besked.


Monsterland

En pige på 15 år begår selvmord efter at have deltaget i en ”puttemiddag” på et nordsjællandsk gymnasium. Hun er blevet filmet med fire ældre drenge i scener, som hun selv beskriver som voldtægt. Men drengene går fri, hvilket udløser en hadefuld konflikt mellem forældrene.

En af drengenes fædre bliver myrdet på færgen mellem Stockholm og Helsinki. Pigens far bliver udsat for et gasangreb i København, hvor flere andre omkommer. Tilsyneladende er der tale om hævn med relation til selvmordet. Men hvem er efter hvem – og hvorfor? Hvem er ofrene, og hvem er de skyldige?

Politiassistent Tessa Højmark bliver sat på sagen, som hurtigt også involverer sikkerhedskonsulent Adam Forsberg. Sporene fører dem til Tallinn, hvor de opdager, at ingenting er, som de troede. Pludselig er Tessa og Adam de jagtede, uden at vide, hvilke monstre, der gemmer sig i mørket…

MONSTERLAND er andet selvstændige bind i serien om Tessa Højmark og Adam Forsberg.

Lindholm og Zornig

Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm – foto: Daniel Buchwald

Mikael Lindholm (f. 1961), finlandssvensk journalist og forfatter. Har arbejdet som politisk reporter, udenrigskorrespondent og chefredaktør på flere landsdækkende medier.

Lisbeth Zornig Andersen (f. 1968), dansk forfatter og debattør, uddannet cand. polit. Har udgivet anmelderroste besteseller-biografier, børnebøger og fagbøger om livet på kanten af samfundet.

Lindholm & Zorning debuterede sammen som spændingsforfattere i 2016 og har skrevet i alt fem thrillers, senest ET UBETYDELIGT MORD – den første i serien om politikvinden Tessa Højmark og sikkerhedsekseperten Adam Forsberg. (tekst fra forlaget)

7 thoughts on “Vind “Monsterland” af Lindholm og Zornig

  1. Næste på listen er Satans sommer, og Mysteriet i Genbrugsen (Vildskud må også læses)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.