Vind “Offer 2117” af Jussi Adler-Olsen

I denne uges krimiquiz får du chancen for at vinde “Offer 2117” – Jussi Adler-Olsens ottende bind i “Afdeling Q”-serien. Bogen udkommer fredag d. 14/6 på Politikens forlag.

For at deltage i konkurrencen skal du blot gøre følgende:

“Synes godt om” opslaget og fortæl, hvorfor du gerne vil vinde bogen.

Skriv dit svar på vores facebookside. Konkurrencen slutter torsdag d. 20/6 kl. 9.00. Vinderen bliver offentliggjort på facebook og får desuden direkte besked.


Offer 2117

Offer 2117 er ny bog af Jussi Adler-Olsen i Afdeling Q-serien.

Vi elsker Assad, men ved vi egentlig, hvem han er, hvor han kommer fra og hvilke forfærdelige hemmeligheder, han tynges af?

I over ti år har den humoristiske krøltop arbejdet sammen med Carl Mørck og Rose. Han har demonstreret viden på de mest uventede områder, store sprogkundskaber og evnen til at pacificere en voldelig modstander på sekunder. Men hvorfor kan han alt det – og hvor har han al sin viden og erfaring fra?

I den ottende roman om Afdeling Q får vi de voldsomme svar – og sammen med Carl Mørck, Rose og Gordon kommer Assad på svære opgaver, mens uret tikker.
Dette er bog nr. 8 i serien om Afdeling Q. Serien består desuden af Kvinden i buret (2007), Fasandræberne (2008), Flaskepost fra P (2009), Journal 64 (2010), Marco effekten (2012), Den grænseløse (2014) og Selfies (2016). (tekst fra forlaget)

Jussi Adler-Olsen

Forfatter Jussi Adler-Olsen (f. 1950) begyndte i 1990’erne at skrive romaner efter en alsidig karriere som bl.a. forlagsdirektør, chefredaktør, filmkomponist på Valhalla-tegnefilmen og boghandler.

Han debuterede med thrilleren Alfabethuset (1997), der ligesom de efterfølgende romaner Og hun takkede guderne (tidl. Firmaknuseren) (2003) og Washington Dekretet (2006) opnåede bestsellerstatus både i Danmark og internationalt. Kvinden i buret (2007) og Fasandræberne (2008) er de første bøger i thrillerserien om vicekriminalkommissær Carl Mørck fra Afdeling Q. Tredje bind, Flaskepost fra P, udkom i efteråret 2009 og gav Adler-Olsen Læsernes Bogpris fra Berlingske Tidendes læsere, Harald Mogensen-prisen og Det Skandinaviske Kriminalselskabs pris Glasnøglen. Fjerde bind i Afdeling Q-serien, Journal  64, udkom i efteråret 2010 og gav ham i 2011 boghandlernes De Gyldne Laurbær. I december 2012 udkom femte bind, Marco Effekten. Jussi Adler-Olsen er hædret ved prisoverrækkelser i såvel 2011, 2012 og 2013 med titlen Danskernes yndlingsforfatter. I 2014 udkom sjette bind i Afdeling Q-serien, Den grænseløse, og i 2016 kom syvende bind, Selfies, på gaden. I juni 2019 udgives bind otte i serien, Offer 2117.

Jussi Adler-Olsens forfatterskab har haft så stor gennemslagskraft i udlandet, at han også her har modtaget en lang række priser: The Sealed Room Award i Japan for Kvinden i Buret – Best Translated Mystery Novel of the year;  The Krimi-Blitz Award 2011 i Tyskland for Flaskepost fra P, som gives til den bedste internationale krimi; magasinet Elle’s franske læserpris, Prix de Lectrices de Elle categorie Policier for Kvinden i buret samt The Barry Award i USA for Kvinden i buret – Best Novel of the year.

I 2019 modtog Jussi Publikumsprisen på Krimimessen i Horsens.

Jussi Adler-Olsens første roman Alfabethuset samt bøgerne i serien om Afdeling Q er solgt til filmatisering. Kvinden i buretFasandræberne,Flaskepost fra P og Journal 64 har allerede haft premiere. (tekst fra forlaget)